startside  |  destinationer  |  nyheder  |  om getaway tours  |  prisliste  
 
 

 
    Madagascar
At bo tyve skridt fra strandkanten er næsten for godt til at være sandt. Men så bare vent til fiskeriet begynder!

Et ophold på øen Nosy-Be, i den nordlige ende af Madagascar, er et eventyr, man sent vil glemme. Det er luksus i sin simpleste form: Bo i små stråtækte hytter direkte på sandstranden, omgivet af palmer og det venligste personale. Hver morgen ligger de tre 22 fods både klar, og så snart morgenmaden er indtaget, er det bare at hoppe ombord.

  Infomateriale
Klik her for at downloade infomaterialet med mere udførlig information!
 
Fiskeriet er stærkt varieret, og afhængigt af skippers anbefaling og egne præferencer, kan dagen indeholde alt fra popperfiskeri efter giant trevallies over trolling efter sejlfisk og marlin til pirke- eller bundmedefiskeri, hvor groupere, kingfish, hajer, cubera snappere samt et væld af andre mere eller mindre kendte arter kan være blandt fangsterne. Camprekorden i grouper blev sat i december 2006 og vejede ikke mindre end 232 kilo! Største marlin er 400 kilo og største GT omkring 50 kilo...

Trods chancerne for rigtigt store fisk, henvender Madagascar sig mere til den alsidige fisker end rekordjægeren fokuseret på en enkelt art. Mulighederne er så mange, at fiskeriet er oplagt for dem, som drømmer om et saltvandseventyr med masser af action i modsatte ende af linen – fordelt på en hel række forskellige fiskearter!

Rejseledsagere, der ikke vil fiske men blot nyde naturen og campen, er velkomne til reduceret pris.
 
   
   
   
© GetAway Tours ApS   |    Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1516    |     Tlf: 7021 8060      |     info@getawaytours.dk