|
|||||||||||
|
|||||||||||
| Grønland Medbring blot fiskegrej, tøj, sovepose og høje forventninger. Yderligere grej findes i campen. Forventningerne kan indfries ved elven – 24 timer i døgnet! Kombinationen af storslået natur og de sunde bestande af bomstærke fjeldørreder, gør Grønland til en drøm for enhver ørredfisker. Men for mange brister drømmen, når de ender på en hårdt fisket smeltevandselv med uklart vand og små fisk.
Vores to udsendte testfiskere fangede i løbet af syv fiskedage ved floden flere hundrede flotte ørreder med utallige fisk på over både 2 og 3 kilo! Der var nystegne fisk, farvede fisk og fisk derimellem, og de huggede på alt fra streamere, nymfer og spinnere i floden til små woblere eller store Wolly Buggers i søerne... Én fiskemetode blev dog snart favoritmetoden fremfor alle andre: Flydende skumfluer fisket streamende på overfladen! Fjeldørrederne i floden er så aggressive, at de sjældent kan lade de ofte hidsigt farvede skumfluer i fred ret længe ad gangen. Trykbølger over flere meter kulminerer i spektakulære hug, hvor fiskene bogstaveligt talt har hovedet halvt ude af vandet, når det går vildest for sig. Vi vil påstå, at fjeldørredfiskeri ikke kan blive vildere, og endnu har ingen modsagt os! Plads til alle Selvom vi fisker langt ude i den grønlandske vildmark, må komforten gerne være i orden. Med mange års erfaring fra lejrlivet i Alaska har vi investeret i det bedst mulige lejrudstyr, så du blot skal medbringe sovepose og fiskegrej – og så ellers prøve at nå at fiske bare en del af de kilometervis af perfekt elv, der er indenfor gå-afstand af campen. Grønland er for såvel flue- som spinnefiskere. Mens erfarne fluefiskere vil tabe næse og mund over de utrolige hug på overfladen, vil mindre rutinerede fluefiskere kunne glæde sig over god plads til bagkastet og masser af fast fisk. Del en fiske- og naturoplevelse uden sidestykke med blot elleve andre på vores hold. |
|||||||||||
© GetAway Tours ApS | Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1516 | Tlf: 7021 8060 | info@getawaytours.dk
|
|||||||||||