startside  |  destinationer  |  nyheder  |  om getaway tours  |  prisliste  
 
 

 
    Fraser River
Tør du udfordre en urstærk fisk, der kan veje mere end dig, dine to bådmakkere og guiden – tilsammen?!

Fred Helmer var blandt de få, der interessede sig før Fraser Rivers bestand af store hvide stører for over tredive år siden. Mens andre fiskere var mest interesserede i flodens laks, blev Fred stadig mere fascineret af størere. Alle vidste de fandtes i floden, men ingen vidste ret meget om dem. Siden er Fred alias Mr. Sturgeon for længst blevet kendt som Frasers dygtigste størguide. Han arbejder tæt sammen med The Sturgeon Society for at akkumulere data om den hvide stør. Et fortidslevn af en fisk, der ikke har ændret sig, siden dinosauerne vandrede rundt på jorden. Størene i Fraser River er i dag totalfredede, men skånsomt catch-and -release fiskeri er tilladt. Sammen med sit team at dygtige guider har Fred mærket tusindsvis af stører, hvilket har givet ham et intimt kendskab til de store fisk. Fx. hvor de opholder sig hvornår – det er ganske nyttig information for en fiskeguide!

  Infomateriale
Klik her for at downloade infomaterialet med mere udførlig information!
 
Den store hvide stør søger føde nær bunden, og fanges oftest på konserveret lakserogn. (Den bedste konserveringsopskrift er en velbevaret hemmelighed blandt Fred og hans guider). Fiskeriet bedrives fra opankret båd, og fiskenes størrelse tager i betragtning, er huggene ganske forsigtige. Al forsigtighed ophører dog, når fisken kroges med et kontant modhug. Størene tager lange udløb mod stenhård bremse og springer ofte ud af vandet i løbet af fighten, der formentlig er sejere, end nogen anden ferskvandsfisk kan præstere.
Størrelsen på de landede fisk varierer fra små fisk på omkring meteren til gigantiske kæmper på over tre meters længde. Den største landet på vores ture blev anslået til at veje mellem 300 og 400 kilo! En seks fod (180 cm) lang og omtrent 50 kilo tung fisk regnes for stor. Normalt oplever alle deltagere at lande en eller flere stører på over seks fods længde...

Imponerende fangststatistik
Vi kender intet andet sted, hverken i salt- eller ferskvand, hvor fiskeriet efter så store fisk er så stabilt, som størfiskeriet med Fred og hans guider i British Columbia. Vores omhyggeligt førte fangstjournaler viser en gennemsnitlig fangst på over 400 stører til omkring femten fiskere på en uges efterårsfiskeri! Mere action for pengene fås ikke.

 
   
   
   
© GetAway Tours ApS   |    Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1516    |     Tlf: 7021 8060      |     info@getawaytours.dk